Om at klippe i Papir

Da jeg var 19 og lige blevet student, rejste jeg til Narssarsuaq i Sydvestgrønland for at arbejde i tre måneder. Jeg blev helt overvældet af naturen der og de mange grønlandske myter og sagn gjorde et stort indtryk på mig.

Fordi der var en saks og papir i barakken, hvor jeg boede, begyndte jeg at klippe en slags fortællinger. Der var hverken lim eller papir til at lime klippene fast på, så mine første papirklip, som jeg alle forærede væk blev fastgjort direkte på væggene og på skabslåger. De ældste klip, jeg har, er fra sommeren 1978.

At klippe i papir blev noget, jeg gør i det daglige, når jeg har oplevet noget, som gør indtryk. Jeg fortæller mine historier sådan, som jeg oplevede dem og klipper det eventyrlige ind i det dagligdags.

Nogle af mine papirklip er helt enkle og i sort/hvid. Andre er i farver. Fælles for de farvede klip gælder, at jeg har indfarvet hvert enkelt stykke papir for at få præcis de farvenuancer, som jeg har villet have i mit billede.

Et papirklip er et stykke papir, som der er blevet klippet en masse huller i. Et sammenhængende filigran. Det er en slags koncentrat, og arbejdet med klippene er meget koncentreret og præcist – som at gå på line. En lidt for tynd linje ved en øjenkrog kan ændre hele historien. Hvis et klip ikke fortæller min historie på den måde, jeg ønsker, er det forfra og om igen.